
Uddannelsesvejledning for elever i 6. - 9. klasse
Ungeenheden står for uddannelsesvejledningen og underviser i uddannelse og job i 6.-9.kl i Helsingør Kommune. Uddannelsesvejledere i Ungeenheden vejleder de unge fra 6. klasse og frem til en ungdomsuddannelse afsluttes eller man fylder 25 år. UU-vejlederen hjælper alle unge med at søge 10. klasse eller ungdomsuddannelse efter jul i 9. klasse.
Læs mere på Helsingør Kommunes hjemmeside om uddannelsesvejledning, hvor du også kan finde den vejleder, der er tilknyttet de enkelte skoler.
Videre efter 9. klasse
I 8. og 9. klasse begynder vi på Helsingør Skole at forberede de store elever på de valg, som de skal træffe om deres videre uddannelse. Valget står typisk mellem at skulle gå i gymnasiet eller gå på en erhvervsskole.
Vi har et tæt samarbejde med Ungdomsskolens 10. klasse, som har tilbud om besøgsdage. Herudover har vi brobygning på forskellige erhvervsuddannelser samt gymnasier.
Vi arbejder tæt sammen med UU-vejlederne. UU-vejlederne holder temamøder i klasserne, hvor eleverne får vejledning i valg af ungdomsuddannelse samt jobmuligheder.
Der er også mulighed for at komme i praktik i en virksomhed af en uges varighed.
Hvis en elev har særligt behov for vejledning, vil UU-vejlederen være med til møder med familien og skolen.
På UddannelsesGuiden kan du få viden og inspiration til uddannelse og job.