I slutningen af 8. og 9. klasse skal eleverne til mundtlige og skriftlige prøver.
Obligatoriske prøvefag i 8. klasse
Alle elever i 7. klasse vælger mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der skal afsluttes med en obligatorisk prøve i 8. klasse. Dette betyder, at alle elever i 8. klasse aflægger en bunden prøve i et af de fire praktisk/musiske valgfag: Håndværk og design, billedkunst, musik og madkundskab.
Prøver i 9. klasse
Som afslutning på 9. klasse skal eleverne til fire bundne prøver: skriftlig dansk og matematik samt mundtlig dansk, og fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Derudover bliver en mundtlig prøve udtrukket af Undervisningsministeriet.
Udtræksprøverne er engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab eller matematik.
Datoerne for de mundtlige prøver bliver offentliggjort i foråret. Elever og forældre modtager information, så snart datoerne er kendt.
Læs mere om folkeskolens prøver på Undervisningsministeriets hjemmeside