Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

SFO og klub

 

Pige i leg i SFO-Klub

SFO 

I SFOen står de forpligtende fællesskaber ligeledes i centrum med fokus på at alle børn føler sig som en vigtig del af gruppen. 

Vi arbejder målrettet med at styrke børns sociale og personlige kompetencer, så de kan deltage aktivt i trygge og udviklende børnefællesskaber. 

Vores tilgang bygger på idéen om en skole/SFO for alle børn, hvor der er plads til forskellighed, og hvor fællesskabet er omdrejningspunktet for trivsel og læring. Der er et særligt fokus på overgangene i børnenes liv – både fra børnehave til SFO og fra SFO til klub. 

I maj og juni tilbyder vi et indkøringsforløb for kommende skolestarter, hvor vi skaber trygge rammer, opbygger relationer og understøtter nye fællesskaber, så børnene får en god og sikker start på deres skoleliv. 
 

SFO – åbningstider
Mandag–torsdag: kl. 6.30–16.45
Fredag: kl. 6.30–16.15
Derudover holder vi lukkedage i henhold til Helsingør Kommunes officielle retningslinjer.

Klub for børn og unge
Når dit barn går i tredje klasse, kan barnet starte i klub i maj måned.

Helsingør Skoles to afdelinger, Abildtræet og Fiolen, er et fritidsfællesskab med alle børn på sinde. 

Vi er optaget af at børn føler at de hører til og kan udvikle sig sammen med andre. 

Klubben danner rammen om en meningsfuld hverdag med fokus på trivsel, leg, fordybelse og fælles oplevelser. 

I klubben arbejder vi målrettet med at styrke børns sociale og personlige kompetencer gennem relationer, medindflydelse og deltagelse i fællesskaber. 

Vi ser hverdagen som en "øvebane", hvor børn får mulighed for at udforske interesser, opbygge venskaber og tage ansvar for deres frie tid. 

Vores pædagogiske tilgang bygger på stærke og trygge relationer og tydelige rammer. 

Vi møder børn med anerkendelse, nysgerrighed og positive forventninger. Med afsæt i Relationskompetent praksis arbejder vi med børns behov for tryghed, samhørighed og autonomi. Dette for at alle børn vil opleve sig som betydningsfulde deltagere i klubbens fællesskab. Klubben samarbejder tæt med skole og SFO for at skabe sammenhæng og kontinuitet i børnenes hverdag og sikre gode overgange – særligt fra SFO til klub. 

Har klubbarnet en smartphone, skal denne være låst i klubtid, så barnet alene kan ringe og sende SMS fra telefonen. Mobiltelefoner kan lejlighedsvis anvendes som en del af voksenstyrede aktiviteter, der fremmer deltagelses- og udviklingsmuligheder for børn og unge.
 

Klubben – åbningstider
Mandag & Torsdag: kl. 13.30-20.30
Tirsdag & onsdag: kl. 13.30-17.00
Fredag: kl. 13.30-16.30
I følgende skoleferieuger har klubben åbent kl. 9.00-16.00: 7, 27, 28, 32 og 42.
Derudover holder vi lukkedage i henhold til Helsingør Kommunes officielle retningslinjer.

Læs mere om SFO og klub